Nogle gange kan man have følelsen af, at vigtige beslutninger bliver taget hen over hovedet på én. Man kan få fornemmelsen af, at man ikke længere er herre over sit eget liv. Kan du nikke genkendende til denne situation? Så har du nu muligheden for at lære om din ret til selv at bestemme. Du kan med andre ord få juridisk opbakning til at tage magten over dit eget liv tilbage. Med et kursus i selvbestemmelse får du information om, hvad det vil sige at fastholde din ret til selv at vælge – selv i situationer hvor du har brug for andres hjælp eller støtte.
Når velment hjælp bliver en spændetrøje
Når beslutninger bliver truffet hen over hovedet på os, sker det oftest ikke af ond vilje, men fordi nogen ønsker at hjælpe os. De ønsker at lette en byrde fra vores skuldre ved at fjerne de bekymringer, der måtte være forbundet med en given livsbeslutning. Denne hjælp kan dog give bagslag, hvis man sidder tilbage med fornemmelsen af at være reduceret til en tilskuer i sit eget liv. Derfor er det vigtigt – både som hjælper og hjulpet – at være opmærksom på, at alle mennesker som udgangspunkt har ret til selv at bestemme over deres liv. En ret vi bør respektere i så vid udstrækning som overhovedet muligt.
I situationer hvor handicappede – eller personer der på anden måde har nedsat funktionsevne – er involverede, kan det mange gange være svært at finde den rette balance mellem behov og rettigheder. Man skal yde omsorg og støtte ved at skærme vedkommende fra situationer som han/hun ikke er i stand til at håndtere. Samtidig skal man huske, at der er tale om et menneske, der alt andet lige har fortjent at blive hørt, når det gælder vigtige beslutninger i forbindelse med vedkommendes liv og fremtid.
Find støtte i lovgivningen
Befinder man sig i en situation, hvor man har følelsen af at have mistet sin selvbestemmelse – eller ønsker man at undgå at sætte andre i denne situation – kan det være en god ide at sætte sig ind i den lovgivning, der gælder på området. Med et kursus i selvbestemmelse kan man få et overblik over de juridiske paragrafer og dermed blive bedre til at indrette sig efter dem.
Ved at være opmærksom på et potentielt problem i forhold til måden ens egne eller andres valg træffes på, er man allerede kommet langt. Kurset kan være næste skridt fra bevidsthed til handling. Her tilbydes deltagerne konkret viden, der kan hjælpe med at finde den rette balance, således at man bedst muligt kan yde eller modtage behandling og støtte. Denne viden indebærer også spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de gråzoner, der er en uundgåelig del af livet. Man kan altså få vejledning til, hvornår kan være i orden, at gå på kompromis med retten til selv at vælge, fordi der er andre hensyn, der bør komme først. Ligeledes kan man blive bevidst om, hvornår det absolut ikke er i orden at se bort fra denne rettighed.